Jørgen i Hjørring

"Jørgen i Hjørring" den ligger jo lige for...

tirsdag, oktober 24, 2006

Skejby-tur
Jeg er lige komme tilbage fra en god weekend i Århus. Ja, først var jeg i Mariager hos Søren og Birgit. Mariager er bestemt en af Danmarks smukkeste byer og den tog sig godt ud i høst-farverne. Hamburgryg og hvidkålsstuvning satte søster på bordet - og som det smagte og så snakkede vi og hyggede os. Søren tog mig med til golf ved Randersfjordens munding lørdag morgen; fin bane - og så taler vi ikke mere om det.
Kasper kørte mig til Århus, hvor han havde en "date" i Viby. Der blev jeg hentet af Ole. Jeg var løbet tør for gaver til familien, og "Fakta" i Viby havde ingen blomster, men jeg fandt da en stor ananas med en flot top til Annie som hun blev mægtig glad for. Lidt rødvin, og lidt snak om trøfler og bu-ko blev det til hos Ole og selv om det blev lidt sent var var vi da komme op før naboen kom med to tons koks på sin traktor tidligt søndag morgen. Anni lånte mig et lille fint dane-sæt golfkøller og så stod det igen på golf i Horsens golfklub - og så taler vi ikke mere om det.
Siden i søndag har jeg så været i mit faste logi på Lille Elstedvej i Lystrup. Der passede Nils og Inger mig i alle ender og kanter. Nils stod tidligt op begge dage og kørte mig til Skejby. Specielt mandag morgen regnede det helt eventyrligt og morgentrafikken i Århus er vokset enormt siden jeg boede der.
Gudrun mødte op i regntøj i Skejby. Hun stillede en masse fine spørgsmål på sit charmerende svensk-danske og gjorde tydeligvist et fint indtryk på de danske radiografer. Erik så vi af og til og han viste os forskellige nyttige ting, men han havde også travlt med en masse møder og en tandlæge, men vi nåede da at se en del. Bl.a. havde jeg en god eftermiddag med en phD studerende som havde skrevet speciale om hjerte-mri og fik en ret god ide om hvad vi kan forvente af det nye udstyr hvad angår hjerter.
Opholdet i Hjørring er ved at være slut, to dage mere her og så hjem. Der kommer et lille stykke Danmark med hjem i weekenden. Poul og Gitte og deres to piger besøger os i Hafnarfirdi i weekenden, for at gøre overgangen lidt blidere.

2 Comments:

Blogger Eva said...

Det var flot, at du mödte Dísa :). Vi piger + Depill glæder os rigtig meget til at faa jer alle fem paa besög og det er jo allerede i morgen :)

7:57 PM  
Anonymous Anonym said...

Velkominn heim !

10:42 AM  

Send en kommentar

<< Home